Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Vi kender alle til angst i en eller anden grad. Men for nogle bliver angsten langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i at gøre almindelige dagligdags ting.

Hvad er angst?

Angst er en naturlig følelse, men for nogle løber angsten løbsk og udvikler sig til en sygdom.  

Angst er en naturlig reaktion på noget, der føles farligt. Angsten sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, og at man f.eks. flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Men nogle oplever angst i situationer, der ikke burde udløse angst – f.eks. hverdagssituationer såsom at købe ind eller tage med toget. Her er angstreaktionen ude af proportion med den reelle fare.  

Der er mange grader af angst. Lige fra let nervøsitet til svære anfald af panik, hvor man er overbevist om, at man skal dø. Angst kan føles som en lammende fornemmelse, der går så meget ud over livskvaliteten, at man ikke kan føre et normalt liv. Ved generaliseret angst er angsten til stede mere eller mindre hele tiden, men med svingninger i intensiteten. Den kan også opstå som et lyn fra en klar himmel som ved panikangst.  

Angst kan opstå, når man bliver belastet. Og derfor er angst ofte et symptom ved andre psykiske sygdomme og ved mange fysiske sygdomme.

Hvilke symptomer er der ved angst?

Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer og påvirker også tanker og adfærd. De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske. Det er f.eks. hjertebanken, åndenød, kvalme, prikken og snurren i fingrene. De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uvirkelighedsfølelse til dødsangst og frygt for at miste forstanden. 

Symptomer, tanker og adfærd kan forstærke hinanden og føre til en ond cirkel, hvor angsten vokser. Man kan have bekymringer og katastrofetanker og en manglende tro på at kunne klare den situation, man er i, eller måske er man bange for at miste selvkontrollen eller forstanden eller man har en oplevelse af, at man er ved at dø. Symptomerne kan være til stede hele tiden, eller de kan komme i anfald. De kan knyttes til bestemte situationer eller komme ud af det blå. Det er almindeligt, at forskellige former for angst forekommer samtidig. 

Det er forskelligt fra person til person, hvilke angstsymptomer man har. Der er også forskel, alt efter hvilken type angst, der er tale om. Der kan være en række forskellige symptomer.

Typiske symptomer på angst:

• Hjertebanken, sveden og rysten
• Svimmelhed og uro i kroppen
• Mavesmerter, trykken i brystet og vejrtrækningsproblemer
• Søvnproblemer
• Sortnen for øjnene
• Tørhed i munden og synkebesvær
• Kvalme og ondt i musklerne
• Koncentrationsproblemer og irritabilitet
• Uro og ængstelige tanker
• Ændret adfærd, hvor man undgår eller flygter fra situationer, hvor angsten kommer

Der findes gode behandlingsmuligheder mod angst. Behandlingsmetoderne varierer afhængig af typen af angst og sværhedsgraden. Det er også forskelligt fra person til person, hvilken behandling, der er bedst. Psykoterapi og medicin er de to vigtigste behandlingsformer. For nogle er det optimalt med en kombination af de to.

Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Når man har en depression, er man trist og mangler sin sædvanlige energi. Man har negative tanker og har svært ved at huske og koncentrere sig.

Hvad er depression? 

Når man har en depression, er man nedtrykt og træt og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft, uden at man nødvendigvis kan pege på en årsag. Livet kan virke tungt og uoverkommeligt, og man kan mangle overskud til at klare hverdagen. Man kan have svært ved at koncentrere sig og have svært ved at huske. Tankerne er negative og pessimistiske, og man kan føle, at man ikke har noget at tilbyde andre. Mange ved ikke, hvornår de depressive tanker begyndte. Og nogle tænker, taler og bevæger sig langsommere end normalt. 

Der er mange forskellige grader af depression, lige fra tristhed til dyb fortvivlelse, og nogle har svært ved at føle noget overhovedet.  

Vi oplever alle ulykker, krise eller sorg, f.eks. når vi mister en person vi elsker eller mister vores job. Det hører til et normalt liv med dets modgang og kriser. Men det er ikke det samme som at have en depression. En depression er en alvorlig lidelse, som kan nedsætte livskvaliteten og i nogle tilfælde være stærkt invaliderende. Sygdommen kan gøre det svært at passe arbejde, studie og relationer. Har man en depression, kan man ikke bare tage sig sammen eller tænke mere positivt.  

Det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for selvmord. Omkring halvdelen af alle selvmord skyldes depression, både blandt unge og ældre. Og personer med depression har ca. 20 gange større risiko for selvmord end den øvrige befolkning. 

Det er afgørende at reagere og søge hjælp hos lægen ved symptomer på depression. Som udgangspunkt skal symptomerne have stået på i mindst to uger. Men ofte har de varet meget længere, fordi det er svært at erkende, at der er tale om en depression. Derfor er det også tit de pårørende, der først ser, at der er brug for at søge hjælp.

Hvilke symptomer er der ved depression? 

Depression påvirker både psyken og kroppen. De psykiske symptomer består bl.a. i dyb tristhed, selvbebrejdelser, skyldfølelse og lavt selvværd, og nogle bliver irritable og opfarende. Almindelige fysiske symptomer er f.eks. hovedpine, brystsmerter, smerter i nakke samt ryg og mavesmerter. Det er omfanget og sværhedsgraden af symptomerne, der afgør, om der er tale om en depression.

Typiske tegn på depression: 

• Man føler sig trist, nedtrykt og træt. 
• Alting føles håbløst og meningsløst, og man mangler sin sædvanlige energi og interesse for de ting, man plejer at gå op i.   
• Man føler, at man ikke slår til og er overvældet af negative tanker om, at man ingenting kan, og at man er uden betydning.   
• Man isolerer sig og bryder sig ikke om at møde andre. 
• Man bebrejder sig selv og føler skyld over at have det, som man har det.   
• Man har svært ved at koncentrere sig og kan ikke samle sig om noget. 
• Man har en indre uro og er rastløs, eller alting går langsomt, og man er hæmmet i at tænke, tale eller bevæge dig.  
• Man har svært ved at sove, og man vågner ofte eller tidligt om morgenen – eller man sover for meget.  
• Man har enten stærkt nedsat eller overdrevet appetit. 
• Man har måske tanker om selvmord.

Depression kan også føre til, at man uafbrudt grubler og bekymrer sig, uden man finder en løsning eller kommer nogen vegne. Tankerne kører i ring og gør den ramte mere og mere negativ, urolig, angst og stresset. Det er ikke tanker, som man ønsker at have, men de presser sig på, uden at man kan få dem væk.      

I forbindelse med meget alvorlige depressioner kan der også opstå opfattelser, der er farvet af den depressive tankegang, og som ikke er rigtige. Når tankerne er helt fastlåste, kan der være tale om deciderede vrangforestillinger. 

Hvad er forskellen på typer og grader af depression? 

Depression kan vise sig på mange forskellige måder. Der er især to typer, som skiller sig ud. Den melankolske depression er præget af en konstant hæmning af tanker, følelser og bevægelser og af manglende appetit og søvn. Den atypiske depression er på mange måder omvendt med svingende følelser, overfølsomhed over for påvirkninger fra omgivelserne og øget appetit og søvn. 

Depressioner findes i forskellige sværhedsgrader fra let depression til moderat og svær depression. Depression kan komme som en enkelt depression eller som tilbagevendende depressioner eller blive kronisk.

Hvordan udvikler sygdommen sig? 

En depression kan vise sig på mange måder. Den kan komme snigende langsomt over nogle måneder, eller den kan komme brat og uventet som et lyn fra en klar himmel i løbet af få dage. Mange bliver raske efter en depression, men den kan også komme igen.   

Depression viser sig ofte første gang i 15-25-årsalderen, men den kan også starte tidligere. Og en depression kan også komme ret sent i livet. Kommer den i 50-års alderen eller senere, får man ofte kun en enkelt depression.  

Tit bliver depression ikke behandlet med det samme. Det skyldes, at det i starten kan være svært at se symptomerne som tegn på depression, og som noget, der kan forebygges og behandles. 

Mange depressioner kommer igen og igen, hvis de ikke bliver behandlet. Derfor er det meget vigtigt at komme i behandling og forebygge sygdommen. At komme sent i behandling kan have alvorlige konsekvenser, for undersøgelser tyder på, at hver depression øger risikoen for flere depressioner og for sværere og sværere depressioner. Og jo flere depressioner, man har haft, og jo sværere sygdommen bliver, jo sværere bliver den at behandle. 10-30 procent risikerer at udvikle kronisk depression.   

En depression varer typisk mellem 6-12 måneder, hvis man ikke behandler den. Har man haft én depression, er der omkring 60 procent risiko for at få en ny depressiv episode. Har man haft to depressioner, er risikoen for en ny depressiv episode omkring 80 procent.    

Forskning tyder på, at der kommer ubalance i samarbejdet mellem forskellige centre i hjernen, når man bliver deprimeret. Det kan ske på forskellige måder – f.eks. kan stress og psykiske belastninger påvirke balancen. Tanker og følelser ændrer nemlig hjernens kemi, ligesom kemi kan ændre tanker og følelser. Hvis belastningen står på i længere tid, og man er biologisk eller psykologisk sårbar over for depression, kan man udvikle en depression.

Hvordan er livet med en depression? 

Ved en depression mister man gejsten, lysten og glæden, ogg det kan have konsekvenser, både personligt og for familie- og arbejdslivet. Måske siger man ikke så meget. Måske er man mere træt end normalt, og man har måske mistet lysten til at gå ud og til at være sammen med andre. Man har måske heller ikke lyst til at lave de ting, man ellers plejer at kunne lide. Man er trist, kommer måske let til at græde og føler en indre tomhed og håbløshed. Måske er man mere irritabel og orker ingenting. Nogle oplever, at deres følelser er fuldstændig væk.  

Nogle vågner f.eks. ved fire-fem tiden med hovedet fuld af depressive tanker. Nogle kan have svært ved at huske og koncentrere sig og mister nemt overblikket og er ubeslutsomme. Nogle har også angst. Andre mister lysten til sex. Man kan have svært ved at huske de gode oplevelser, og man kan have svært ved at forestille sig, at der vil ske noget godt i fremtiden. Samtidig kan man få negative forventninger til andre og blive bange for afvisninger. Det kan give den ramte lyst til at trække sig fra andre, men kan ende med at forværre depressionen. 

Mange føler sig ikke gode nok. De synes ikke, de slår til og føler sig uden betydning og måske ligefrem til besvær. Nogle kan tænke, at det ville være lettere, hvis de ikke vågnede i morgen. Og det er ikke ualmindeligt med tanker om selvmord.     

For mange med depression er arbejdsevnen nedsat, nogle bliver sygemeldte, og især mænd drikker mere alkohol, end de plejer. Officielt bliver kvinder i højere grad end mænd ramt af depression. Nogen mener, at tallet kan dække over, at kvinder ofte er bedre til at søge hjælp. Svær depression er dog lige hyppig hos mænd og kvinder.  

Depression kan ofte behandles så radikalt, at der over to-tre måneder kan genoprettes en livskvalitet svarende til den raske befolknings livskvalitet.

Hvilken behandling findes der for depression? 

Der er gode muligheder for at forebygge og behandle depression. Uanset sværhedsgrad er psykoterapi en vigtig del af behandlingen. Ved svær depression suppleres også med medicinsk behandling. Desuden har nogle mennesker gavn af lys og motion. 

Det er kun omkring halvdelen af alle personer med symptomer på depression, som søger hjælp hos egen læge. Mange kommer derfor ikke i behandling, og under halvdelen får stillet den rigtige diagnose, når de går til lægen. Desuden er det under halvdelen af dem, der får en diagnose, som får medicin i tilstrækkelige doser og medicin længe nok.

Ubehandlet depression er ikke harmløs. Meget tyder på, at hjernen kan blive varigt påvirket, og at det kan påvirke eksempelvis hukommelsen. Mange oplever også, at de bliver mere følsomme over for stress og har sværere ved at overskue forskellige situationer efter en depression.  

Har man først haft en depression, kommer den ofte igen og igen. I mange tilfælde bliver depressionen mere og mere alvorlig og kommer med kortere og kortere intervaller. Derfor er det vigtigt at forebygge nye depressioner. Det sker først og fremmest ved ikke at stoppe behandlingen for tidligt. Derfor er det vigtigt ikke at stoppe med behandlingen, bare fordi man har fået det bedre.