Hypnose er en tilstand af koncentreret opmærksomhed, hvor vi er i en form for trance. Både børn og voksne går spontant i trance flere gange dagligt helt af sig selv.

Du er for eksempel i trance, når du falder i staver ved morgenkaffen, eller når du kommer frem til arbejdet uden at kunne huske, hvordan du egentlig kom derhen. Din opmærksomhed er dybt opslugt og fokuseret, du er vågen, men ikke helt tilstede på samme måde, som du ville være, hvis du skulle tale med et andet menneske.

Ved hypnose kommer du i en trancetilstand ved brug af forskellige hypnoseteknikker. At være i trance vil sige, at dele af ens bevidsthed bliver sat ud af kraft.

I trancen bliver vi mere modtagelige over for påvirkninger. Det bruger man i hypnosen ved at give klienten såkaldte ’suggestioner’.

Den kliniske hypnose bruges til at påvirke vores hjerne, så vi for eksempel kan ændre dårlige vaner eller få lindring til fysiske smerter eller psykiske vanskeligheder, som angst og depression. Hypnose bruges i mentaltræning til at forbedre præstationer i sport eller til eksamen, og til tider bruges hypnose i stedet for bedøvelse ved operationer.

Hypnoterapi vil sige, at man laver terapi i hypnose. I hypnoterapien bruger man tit teknikker, som man også kan bruge i almindelig samtaleterapi, men effekten vil ofte være stærkere, fordi hjernen arbejder lidt anderledes i hypnose.

Man kan arbejde med overbevisninger, vi har om os selv, som for eksempel dårligt selvværd eller gå tilbage i tiden og bearbejde traumatiske oplevelser, der har sat sig i vores ubevidste hukommelse og måske skabt en uhensigtsmæssig adfærd eller givet os angst eller depression.

Når vi bringes i hypnose, sænkes tempoet i den elektriske aktivitet i hjernen. På en EEG-måling af hjernen kan man se, hvordan hjernebølgerne svinger langsommere i hypnose som i en tilstand af afslapning og måske let søvn. Jo dybere hypnose, jo langsommere arbejder hjernen.

De forreste dele af vores hjerne, frontallapperne, som står for vores kritiske tænkning, bliver mindre aktive under hypnose. Vores højre hjernehalvdel bliver mere aktiv. I denne del af hjernen arbejder vi typisk mere kreativt og i billeder.

Vores hjerne kan forandres. Det bruger man på flere måder i hypnose, dels ved at styrke de neurale netværk, dels ved at vi får hjernen til at danne nye forbindelser. Det kan man arbejde med ved at få personen i hypnose til at forestille sig, at han udvikler en ny evne. Det kunne for eksempel være evnen til at bevare roen, når man skal til eksamen i stedet for at være lammet af skræk.

Kan alle hypnotiseres?

Der er forskel på, hvor modtagelige vi mennesker er for hypnose. 10-15 % af alle voksne er meget hypnotiserbare, dvs. har nemt ved at gå i trance. De er særligt gode til at forestille sig ting i hypnosen og tage budskaber til sig. Forskningen peger på, at hypnose virker særlig effektivt på mennesker, som er lette at hypnotisere.

60–80 % af os er almindeligt hypnotiserbare. Det vil sige, at vi i varierende grad bliver påvirket af hypnosen. Typisk kan man opleve, at man under hypnose på én og samme tid kan føle sig meget vågen og ved fuld bevidsthed, men samtidig opleve, at kroppen føles tung og afslappet og nærmest ikke kan bevæge sig. Her viser kroppen, at man er i hypnose.

Endelig er der 10-15 %, som er lavt hypnotiserbare. De har svært ved at slippe den kritiske tænkning og lade sig drive med i den guidning, hypnotisøren laver.

Man kan i nogen grad blive mere hypnotiserbar ved træning.

Det er også meget forskelligt, hvor mange behandlinger der skal til, før man oplever en effekt – blandt andet afhængig af problematikken.

Kan man huske, hvad der er sket i hypnosen?

Som hovedregel kan man godt huske det, man har arbejdet med i hypnosen, måske ikke i detaljer, men i overordnede træk.

Har man været i dyb trance, vil der ofte opstå en form for glemsel af det, som er sket. Det kaldes amnesi og er helt normalt.

Hvis man gerne vil kunne huske indholdet, kan hypnotisøren sige: ”Du vil kunne huske alt bagefter” og på den måde hjælpe med at holde fast i indholdet.

Mister man kontrollen?

Mange er nervøse for, om de mister kontrollen over sig selv i hypnose, men man kan ikke hypnotisere et menneske, som ikke ønsker at blive hypnotiseret, og hvis der sker noget under en hypnose, man ikke bryder sig om, kan man sagtens selv komme ud af den hypnotiske tilstand.